Bjørn

Bjørn fortsætter tidligere linje, men det nye i denne bog er at han skifter job. Han har fortsat grad af vicepolitikommissær og er altså så højt på rangstigen at han pr. definition er chef med den uddannelse og erfaring der kræves for at lede og forvalte et selvstændigt område med folk under sig. Nu bliver han overført til Politigården og refererer fremover til en højere chef, nemlig drabschefen. Det tager ikke selvstændigheden fra Bjørn. Jeg forestiller mig at han skal fungere som efterforskningsleder på et gerningssted, det er i hvert fald den grundrolle jeg lader ham opfatte. Chefrollen indebærer at han (normalt) får folk under sig, og han har kompetence til at gennemføre fx ansættelsessamtaler og udvælgelse af hvem han vil arbejde sammen med, MUS-samtaler, bedømmelser etc.

Drabschefen er ikke færdig med at overveje hvor mange folk der er råd til i Bjørns nye celle, men han går (ligesom de fleste chefer jeg har mødt) til dels ud over sin kompetence hvis han tror at det er ham der bestemmer hvem der skal ansættes under Bjørn. Når han kan gøre det i bogen, er det fordi Bjørn er helt ny i jobbet og ikke har fundet sine ben.

Bjørn har selvfølgelig taget sig af efterforskninger i tidligere job på Station City, men så snart det blev drabssager, har drabschefen taget over og vurderet om han selv eller en af hans medarbejdere fra Gården kunne lede sagen. (I Bjørnebandebøgerne har drabschefen hidtil selv taget sig af ledelsen.)

Det nye ansvar er Bjørn usikker overfor. Han kastes ud i sin første sag før han har nået at pakke ud eller få det administrative i orden. Den hjælp han i begyndelsen burde få fra 'huset' i form af Victor, får han ikke på grund af Victors malplacerede magtbrynde. Jeg har i forsvaret oplevet den adfærd fra kommende medarbejdere når jeg selv tiltrådte en ny chefstilling, så Victors selvhævdelse er ikke ualmindelig for folk der har siddet for længe i en stol uden videre udnævnelse eller karriereskift. Drabschefen begynder med at forklare Bjørn at der er resursemangel og for mange nedskæringer, og maner til nøjsomhed. Bjørns problem i begyndelsen er derfor at han måske overdriver betydningen af Carolines anmeldelse. Har han grebet forkert? Han vil i sagens natur gerne gøre et godt indtryk på drabschefen, men får i stedet skideballe for at fejlvurdere. Bjørn er en regelret men ikke altid særlig kløgtig politimand, og det stresser ham yderligere at møde Mikkels let revolutionære indstilling til autoriteter.

 

Mikkel
Min model til Mikkel er Lars Reinhardt Møller da han var ung og jeg arbejdede sammen med ham i 1. Kontor i Forsvarsministeriet. Som nævnt har Mikkel let ved at trodse autoriteter når de tager fejl. Af samme grund blev han fyret fra sit tidligere job fordi han havde en IQ cirka 50 højere end sin chef. Dumme og dårlige chefer føler sig truet af intelligente medarbejdere som kan gennemskue deres svagheder og udmanøvrere dem, og det er det der er sket for Mikkel i PET. Jeg har antydet det i mine bøger, men (endnu) ikke beskrevet det i detaljer. Mikkel kan normalt optræde respektløst over for sine chefer og slippe godt fra det gennem gode faglige resultater og især humor. På det punkt ligner han Lars Møller som ung.

Mikkel gennemskuer umiddelbart sammenhængen bag kriminalsagen i 'Kvit' da han får at vide at Ians far har efterladt en stor arv, mens enken intet har arvet. Det kunne dreje sig om særeje, eller – som det faktisk er tilfældet – at de aldrig har været gift. Her ligger motivet til hendes handlinger mod Ian – det har Bjørn ikke gennemskuet selvom det var ham der fik det placeret lige for øjnene af sig. Han hoppede i stedet på løgnehistorien med gipsbandagerne og opdagede ikke at Julie Meyersted var fuld af løgn fordi hun kunne berette om hvad brandmændene fortog sig efter at 'hun selv var kørt på sygehuset'. Det ville Mikkel have spottet.

Mikkel har til gengæld en stor svaghed over for alt med Vera. Hendes fysiske og emotionelle afvisninger trods hendes kærlighed er feminine træk som han ikke i sit analytiske hoved kan stå for. Hun kan så at sige køre med klatten, og Mikkel adlyder. Det tror jeg på er den sikreste måde at score Mikkel på og min egen garanti for at det forhold nok skal holde, fordi der er en jævnbyrdighed i magtbalancen som begge har glæde af.

Tekstfelt: Om Christian J.D. Dirksen
Tekstfelt: Om baggrunden for bøgerne
Tekstfelt: Hjemmeside for forfatter og forlægger
Alternativ proces: Forside
Alternativ proces: Udgivelser
Alternativ proces: Forfatteren
Alternativ proces: Næste side

Vigtige dele af plottet afsløres, og du bør ikke læse videre hvis du endnu ikke har læst bogen.